Intern video

I Svada Film har vi lang erfaring med at producere intern video til større virksomheder som Københavns Kommune, LEO Pharma, Saint-Gobain og Slots- og Kulturstyrelsen, for blot at nævne nogle få.

Interne videoproduktioner stiller krav til diskretion, hurtighed og fleksibilitet - vi skal kunne levere med dags varsel, i høj kvalitet og uden at optage for meget af jeres tid. Oftest optager vi intern video med medarbejdere fra øverste ledelseslag, og derfor er det vigtigt, at vi ikke tager mere tid end allerhøjest nødvendigt, samtidig med at vi sikrer en fejlfri optagelse i en behagelig atmosfære.

Vores fotografer er lynhurtige til at stille op, gøre teleprompteren klar, sætte lys - og til at pakke ned igen og redigere i lyntempo. Interne videoer skal ofte ud samme dag som de er optaget, og vi redigerer gerne på stedet, hvad enten vi får stillet et lokale til rådighed hos jer eller vi må klippe på en nærliggende cafe eller i bilen. Prioriteten når vi laver intern video er en let og strømlinet levering.

Hvad enten I har brug for at få produceret en meddelse fra direktøren, en reportage fra firmaseminaret, en onboardingfilm til nye medarbejdere eller et portræt af en kernemedarbejder, kan I føle jer trygge i, at vi har både erfaring med og forståelse for, hvad den type opgaver indebærer - og kan løse dem hurtigt, smidigt og effektivt.